GARNSTYRELSEN
Garnstyrelsen er ejet og drevet af Vibeke Munk.
Vibekes kreative værksted/showroom/lager og kursuslokale finder du på Stæremosen 11, 5.3 i Gilleleje, hvorfra hun farver det meste af sit garn og afholder kurser.
Nye kurser lægges løbende op på hjemmesiden, www.garnstyrelsen.com
Garnstyrelsen udbyder blandt andet kurser i farvelære og plantefarvning, der oftest løber over 2 dage fra 10-16. Kurser i farvelære og dip dyed farvning afholdes som endagskurser fra 10-17.
Strikkecafé og strikkekurser med diverse temaer lægges løbende op på hjemmesiden.
Der er max. 8 deltagere pr. hold, fordi tid, nærvær og grundighed skal være i højsædet.
Har du et specifikt ønske til et strikkekursus, det kunne f.eks. være strik for begyndere, stress af med strik, strik og meditation, nordisk strik, farvelære og uld som materiale etc - og er I min. 5 betalende personer, så arrangerer jeg det gerne for jeres lille gruppe.
Jeg tilbyder ligeledes enkelttimer i strik og kører gerne ud til dig og afholder kurser.
Uldgarnerne, der farves på og strikkes med, kommer fra nøje udvalgte, danske grossister/producenter og er således både miljøvenlige og bæredygtige. Man kan købe garn via min webshop eller ved besøg/afhentning i showroomets åbningstider.
Vibekes farvesammensætninger, designs og kurser er som oftest inspireret af den smukke, farverige natur og havet, der omgiver Gilleleje her i Kongernes Nordsjælland.
<
>
ÅBNINGSTIDER:
Tirsdag: 14.00 - 18.00
Juni og juli:
Også åben lørdag kl. 10.00 - 13.00, og ved konkret forespørgsel om øvrige tidspunkter.